- Dansk forening for Albinisme

- Protektor: Pjerrot

Børnebog - Min ven er albino

Forsiden af DFFA's ny bønebog - Min ven er albinoMIN VEN ER ALBINO er en børnebog, der handler om en albinodrengs hverdag.Albinoer er svagtseende og har meget lysfølsom hud. Bogen beskriver i billeder og tekst hvilke udfordringer han står overfor i hverdagen og giver eksempler på hvordan jævnaldrende og voksne kan hjælpe ham.

Sproget er letforståeligt og egner sig til oplæsning for børnehavebørn og børnehaveklasse/1. klasse.

Downloade børnebogen

Historien tager udgangspunkt i en fødselsdag hos en børnehavekammerat. Undervejs beskrives i hvilke situationer hans svagsynethed især volder problemer, og hvordan hans kammerater med enkle midler kan hjælpe ham. Desuden beskrives hvordan albinodrengen skal smøres i solcreme og søge skygge for at kunne lege udendørs med sine kammerater. Samtidig gives der eksempler på hvordan verden ser ud for en svagtseende.

Da bogen hovedsageligt omhandler svagsynsproblemer, henvender den sig til alle svagtseende børn samt voksne, der kender eller arbejder med svagtseende børn. Den kan være en støtte for det svagtseende barn til selv at forstå, hvorfor det er anderledes end dets jævnaldrende. Samtidig opfordrer den til samtale med barnet og dets kammerater om de situationer, hvor barnet har brug lidt hjælp fra sine kammerater.

Bogen er gratis, dog skal der betales ekspeditions- & portoudgifter.

Alternativt kan du Download bogen og printe den selv!

Pris: 
1- 2 bøger: kr. 20,00
3 -5 bøger: kr. 35,00
6 -10 bøger: kr.45,00
11 -20 bøger: kr. 60,00

Beløbet skal overføres til konto nr. 1552 4376131025 (Danske Bank).
Du kan bestille bogen under materiale bestilling.