Dansk forening for Albinisme
Dansk forening for Albinisme blev i 1996 stiftet af en gruppe personer med albinisme og forældre til børn med albinisme. Foreningens formål er blandt andet at yde vejledning og støtte samt være med til at skabe rammerne for at udvikle et netværk for medlemmerne hvorigennem der kan udveksles erfaringer.
Foreningen tæller i dag ca. 120 medlemmer, og består af voksne, børn og unge med diagnosen albinisme samt pårørende og andre interesserede. Alle med interesse for diagnosen kan blive medlem af foreningen. Kontingentet udgør årligt kr. 125,- for enkeltpersoner, familiemedlemmer, institutioner og andre interesserede. Herudover findes et familiekontingent på 400,- der dækker alle personer på samme adresse. Der findes også et tilbud til unge under 25, som er flyttet hjemmefra på 50.- kr. årligt.
Hvert år afholdes aktiviteter, hvor det er det sociale der er i fokus. Her handler det mest om at udveklse erfaringer og skabe netværk til ligesindede.
Desuden afholdes hvert år i september måned også et 3-dages kursus med indlagte foredrag om relevante emner, foreningsmøde samt anden form for hyggelige oplevelser og samvær. Ved disse arrangementer er der rig mulighed for erfaringsudveksling, hvilket har været og stadig er af stor betydning for hvert enkelt medlem og deres familier.
Efterårstur september 2022 - Odense fredag 16/9 - søndag 18/09-2022 - Program følger
Læs mere om aktiviteter i Dansk Forening For Albinisme under "Aktiviteter".
Nikolaj Stokholm tiltrådte som protektor for Dansk Forening For Albinisme i september 2021. Rollen som protektor blev offentliggjort på foreningens 25-års jubilæums tur. Nikolaj arbejder til dagligt som komiker og blev i 2021 kåret til Danmarks sjoveste komiker. Udover, at være komiker så har Nikolaj albinisme vores protektor har derfor solid førstehåndserfaring med livet som albino på samme måde som mange af vores medlemmer. DFFA og Nikolaj ser frem til et godt og spændende samarbejde.